Dengang vi kun havde én tv-kanal og ingen mobiltelefoner, brugte jeg timevis på at læse. Her er syv romaner, der gjorde et uudsletteligt indtryk på mig – og som jeg stadig husker mange år senere.
Jeg kunne forsvinde fuldstændig ind i en roman og glemme både tid og sted. Nogle bøger slugte jeg, fordi jeg næsten ikke kunne vente med at finde ud af, hvad der skete. Andre blev hos mig længe efter, at jeg havde vendt den sidste side.
Når jeg tænker tilbage på min ungdom, er der især syv romaner, der står lysende klart i min erindring. Ikke nødvendigvis fordi de var de mest anmelderroste eller litterært betydningsfulde, men fordi de betød noget særligt for mig.
Måske læste du også nogle af dem dengang. Og måske husker du dem lige så tydeligt, som jeg gør.
1. Borte med blæsten – Margaret Mitchell
En storslået fortælling om kærlighed, krig, overlevelse og en kvinde, der nægter at give op.
Jeg kan stadig huske, hvor jeg sad, da jeg læste Borte med blæsten. Det var i vores køkken på Frederiksberg, og jeg var fuldstændig opslugt af historien.
Det var især Scarlett O’Hara, der fascinerede mig.
Hun var både egoistisk, stædig, handlekraftig og fuld af modsætninger. Men jeg kunne faktisk godt forstå hende. Måske fordi jeg selv er storesøster og kunne genkende noget af hendes ansvarsfølelse og hendes trang til at få tingene til at lykkes, uanset hvad der stod i vejen.
Jeg var også meget optaget af hendes forhold til sin far. Jeg har selv altid været tæt knyttet til min far, og derfor var det en del af historien, jeg kunne relatere til.
Og så var der Rhett Butler.
Jeg kunne virkelig godt lide ham. Ikke bare fordi han var charmerende, men fordi han gennemskuede Scarlett. Han så hende, som hun faktisk var, med alle hendes fejl og mangler, og holdt alligevel af hende.
Det syntes jeg var noget ganske særligt.
Borte med blæsten er en roman, jeg aldrig har glemt. Den er også præget af sin tids problematiske fremstilling af slaveriet og Sydstaterne, men Scarlett er stadig en af de mest fascinerende romanskikkelser, jeg har mødt.
2. Driver dug, falder regn – Margit Söderholm
En intens kærlighedshistorie med en helt særlig stemning.
Der er nogle romaner, hvor man måske ikke længere husker alle detaljer i handlingen, men hvor følelsen fra læsningen stadig står lysende klart.
Sådan har jeg det med Driver dug, falder regn.
Jeg var meget betaget af kærlighedshistorien, selvom jeg i begyndelsen havde svært ved at forstå, hvorfor den kvindelige hovedperson var så tiltrukket af Jon.
Men efterhånden blev jeg fuldstændig grebet af fortællingen.
Der var noget ved stemningen, miljøet og personerne, som gjorde bogen helt speciel. Det var ikke bare en kærlighedsroman, men en fortælling, der fik mig til at tænke over, hvorfor mennesker forelsker sig i netop dem, de gør.
Jeg husker den stadig som en virkelig god bog.
3. Sophies valg – William Styron
En grusom og uforglemmelig roman om kærlighed, skyld og menneskets mørkeste sider.
Nogle bøger underholder os. Andre forandrer noget i os.
Sophies valg hører til den sidste kategori.
Det er en af de bøger, man aldrig glemmer, når først man har læst den.
Historien om Sophie og hendes oplevelser under Holocaust er så frygtelig, at det næsten ikke er til at holde ud. Alligevel er romanen så stærkt skrevet, at man bliver ved med at læse.
Jeg husker især den overvældende følelse af sorg og rædsel, men også hvor god jeg syntes, bogen var.
Det er ikke en roman, man læser for at hygge sig. Det er en roman, der sætter sig fast og bliver der.
Og netop derfor synes jeg stadig, den fortjener at blive læst.
4. Pigen med den blå cykel – Régine Deforges
En medrivende romanserie om kærlighed, krig og modstandskamp i Frankrig.
Jeg elskede Pigen med den blå cykel og de efterfølgende bøger i serien.
De var simpelthen så spændende.
Historien foregår i Frankrig under Anden Verdenskrig, og man følger den unge Léa Delmas gennem en tid præget af besættelse, fare, kærlighed og svære valg.
Noget af det, jeg især husker, er stemningen.
Man får virkelig Frankrig ind under huden. Landskaberne, menneskene og livet under besættelsen bliver så levende beskrevet, at man næsten føler, man selv er til stede.
Det er en af de romanserier, hvor man bliver så optaget af personerne, at man næsten ikke har lyst til at forlade dem.
En fantastisk læseoplevelse.
5. Savannah – Pat Conroy
En overraskende og spændende fortælling, der bliver ved med at overraske.
Savanna er en af de bøger, jeg husker som virkelig spændende.
Det var især historiens overraskelser, der gjorde indtryk på mig. Jeg havde svært ved at forudsige, hvor fortællingen ville føre mig hen, og det er noget af det bedste, jeg ved ved en roman.
Jeg husker også, at jeg var meget tilfreds med slutningen.
Det betyder faktisk en del for mig, når en stor fortælling får en afslutning, der føles rigtig. Man har jo tilbragt mange timer sammen med personerne og investeret sig i deres liv.
Savanna var en af de bøger, hvor jeg følte, at det hele gik op i en højere enhed.
6. Tornfuglene – Colleen McCullough
En storslået australsk familiesaga om forbudt kærlighed, længsel og livets store valg.
Åh, hvor jeg elskede Tornfuglene.
Historien om Meggie Cleary og præsten Ralph de Bricassart gjorde et enormt indtryk på mig.
Jeg må indrømme, at jeg som ung havde lidt svært ved at forstå, hvordan en så ung pige kunne forelske sig i en mand, der var så meget ældre end hende.
Men det gjorde også historien fascinerende. Kærligheden var kompliceret, umulig og fuld af konflikter.
Jeg var desuden meget optaget af beskrivelserne af Australien. Den barske og storslåede natur var næsten en fortælling i sig selv.
Og så var der skildringerne af Vatikanet og den katolske kirkes verden, som var både fremmedartede og spændende for mig.
Tornfuglene havde det hele: kærlighed, familiedrama, store landskaber og en historie, der strakte sig over mange år.
Det var en bog, jeg virkelig nød at læse.
7. Mistrals datter – Judith Krantz
En underholdende familiesaga om kunst, glamour, ambitioner og store kærlighedshistorier.
Mistrals datter var ganske enkelt fantastisk underholdende.
Her var både kunst, mode, glamour, stærke kvinder og flere store kærlighedshistorier.
Romanen følger forskellige generationer af kvinder, hvis liv og kærlighedshistorier bliver flettet sammen med den berømte kunstner Julien Mistrals skæbne.
Jeg elskede, at der hele tiden skete noget. Nye relationer opstod, gamle konflikter vendte tilbage, og man blev ført fra den ene dramatiske begivenhed til den næste.
Det var en af de bøger, hvor jeg bare havde lyst til at læse videre.
Ikke fordi den nødvendigvis skulle lære mig noget stort om livet, men fordi den var så utrolig underholdende.
Og det skal man bestemt heller ikke undervurdere.
Bøgerne, der bliver hos os
Når jeg ser tilbage på disse syv romaner, slår det mig, hvor forskellige de egentlig er.
Der er historiske dramaer, store kærlighedsfortællinger, familiesagaer og en roman om en af menneskehedens største tragedier.
Alligevel har de noget til fælles.
De fik mig til at føle noget. De gjorde mig nysgerrig på mennesker og steder, jeg ikke kendte. De lod mig opleve andre liv, andre lande og andre tider.
Og de gjorde mig til den læser, jeg er i dag.
Jeg ved ikke, om de alle sammen ville gøre det samme indtryk på mig, hvis jeg læste dem for første gang nu. Jeg var jo et andet menneske dengang.
Men måske er det netop det særlige ved bøger. De bliver en del af vores egen historie, fordi vi husker, hvem vi var, da vi læste dem.
Læste du også nogle af disse romaner, da du var ung? Og hvilke bøger gjorde størst indtryk på dig?
