Danskerne elsker krimier. Særligt kvinder er fans af den bloddryppende genre, idet hele 55% nævner krimigenren, som deres foretrukne. Men hvordan startede det hele? Hvem skabte den første mordgåde? Og hvorfor blev krimien i årevis betragtet som et litterært lavpunkt. Læs med og find ud af.
Hvert år udkommer der mere end 400 danske krimier, dertil kommer de internationale, og det gør genren til den største i Danmark.
Hvad er en krimi?
En krimi er kort defineret en historie, hvor opklaringen af en forbrydelse er en central del af plottet. Generelt er krimier struktureret i to tidsplaner: vi har et mord begået i fortiden, som vi langsomt finder ud af hvordan skete. Samtidigt følger vi opklaringen i nutiden med spænding, og andet plan er altså den måde vi finder ud af hvad der skete.
Som læser indgår vi en kontrakt med forfatteren, og i krimier er den i to dele: vi aftaler at gå fra kaos og ondskab til forklaring og orden når den sidste side er vendt. Samtidigt er vi lovet, at grundintrigen bliver forklaret. Nysgerrighed er derfor en drivkraft i læsningen, fordi vi ved at vi er lovet en forklaring. Læseren inviteres altså med ind i opklaringen af gåden, og optimalt er læserens bestræbelse identisk med detektivens: begge opklarer forbrydelsen samtidigt.
Krimifortællinger handler derfor ikke kun om detektivens opklaring, men også læserens som foregår simultant.
Læs også: Krimi: Døden bærer mit navn
Krimiens opståen
Kriminalromanen, som vi kender den, opstod i 1800-tallet med industrialiseringen i især London og New York. Folk flyttede til byerne, og med så mange fremmede mennesker på så lidt plads steg kriminaliteten. Som konsekvens blev de første politistyrker oprettet i London i 1829 og i New York i 1845.
Den første krimi menes af mange at være Edgar Allan Poes novelle Mordene i Rue Morgue fra 1841. Men i 1829 kom Steen Steensen Blicher herhjemme med Præsten i Vejlbye, som har undertitlen En Criminalhistorie. Novellen er bygget op som en krimi, selvom den er skrevet inden genrekonventionerne kom på plads. Med andre ord havde vi danskere allerede foden langt fremme dengang i forhold til krimien.
De første detektiver
En af de første detektivromaner er Wilkie Collins Månestenen fra 1868, der med mysteriet om en forsvunden diamant var med til at etablere genren. Ni år efter kom detektiven over alle detektiver, Sherlock Holmes, til verden i romanen Et studie i rødt fra 1887, og den litterære detektiv var for altid forandret. Sherlock Holmes er efter sigende baseret på forfatteren Arthur Conan Doyles kollega, Dr. Joseph Bell. Dr. Bell var kirurg og underviser på University of Edinburgh, og havde evnen til at drage brede konklusioner ud fra detaljer, som vi ser hos Sherlock Holmes.
Sherlock Holmes’ historie fortsatte til 1927, og det blev til sammenlagt fire romaner og 56 noveller. Selv hadede Conan Doyle sin detektiv, og han slog ham da også ihjel i 1893, men det holdt ikke. Ti år senere fik han nemlig et tilbud, han ikke kunne afslå, og for hvad der svarer til syv millioner danske kroner, blev Sherlock Holmes vakt til live igen.
Krimiens guldalder
Mellem de to verdenskrige blomstrede krimigenren, med Agatha Christie som dens ukronede dronning. Hun skrev i alt 66 kriminalromaner og 14 novellesamlinger. Desværre led hun samme skæbne som Conan Doyle, da hun til sidst heller ikke kunne fordrage sin detektiv, Hercule Poirot. Sammenlagt skrev hun 33 romaner, 51 noveller og to teaterstykker om ham fra 1920 til hun slog ham ihjel i 1975.Christie er en af de bedst sælgende skønlitterære forfattere nogensinde, og det er anslået at hendes bøger er solgt i to milliarder eksemplarer verden over.
Andre af guldalderens forfattere inkluderer Dorothy L. Sayers, Margery Allingham og Ngaio Marsh. Fælles for dem er excentriske detektiver, krimiernes gåde-lignende struktur samt brugen af falske spor, som leder læseren på afveje.
De hårdkogte krimier
Den britiske guldalder blev efterfulgt af hårdkogte amerikanske krimier, som var populære fra 1930erne til 1950erne. En af de mest kendte hårdkogte detektiver er Raymond Chandlers Philip Marlowe, som blev introduceret i Den lange søvn fra 1939.
Den hårdkogte krimi adskiller sig fra de tidligere krimier ved at udsætte sin detektiv for konstant fare. Samtidig er den i højere grad optaget af organiseret kriminalitet og detektiverne er ofte lurvede og alkoholiserede, med en svaghed for smukke kvinder.
Den moderne krimi
I dag er krimigenren i høj grad optaget af etiske spørgsmål om skyld og straf. Traditionelt set har der været en skarp opdeling mellem det gode og det onde, det retfærdige og det uretfærdige. Moderne krimier er mere nuancerede. Her er gerningsmændene ikke entydigt onde, politiet er ikke nødvendigvis gode, og ofrene er måske ikke helt uskyldige selv. Det ses selv i hygge-krimierne, som for eksempel Torsdagsmordsklubben af Richard Osman fra 2020.
I Agatha Christies krimier vender vi tilbage til idyllen efter mordet er opklaret. I dag fanges gerningsmanden, men alt det, der fik morderen til at slå ihjel findes stadig derude. Vi bliver derfor i højere grad konfronteret med ondskaben i os selv.
Hvorfor læser vi krimi?
Krimigenren har et bredt publikum: de fleste læser en krimi i ny og næ, og det er der en grund til. Som krimilæsere går vi fra uvished til vished, fra kaos til orden. Og det gør os trygge. Vi er lovet en forløsning, en forklaring på verdens ondskab. Samtidigt bliver krimien en måde at blive klogere på verden og dens ondskab på sikker afstand. For hvor ondskab i virkeligheden er ukontrollerbart er vi i skønlitteratur garanteret en forløsning på det onde.
Til trods for sin store popularitet blev krimien i mange år betragtet som lidt underlødig. Krimier var ikke rigtig litteratur. Den manglende anerkendelse er kommet til udtryk ved, at krimiforfattere har haft svært ved at få deres bøger anmeldt i aviserne og sjældent får tildelt anerkendende bogpriser. I en artikel i Kristeligt Dagblad udtaler kritiker Bo Tao Michaëlis, at det kan skyldes, at der udgives for mange dårlige krimier, og at krimier skal leve op til mindre.” Han mener dog heldigvis også, at der efterhånden er mange gode krimier, og genren derfor tages mere seriøst.
Uanset for modstanden buldrer krimien heldigvis stadig derudad som en seriemorder uden stopklods. Det er danske krimilæsere glade for.
Kilder
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvorfor-l%C3%A6ser-vi-krimier
https://www.etik.dk/etik/l%C3%A6se-krimier-er-en-form-renselse https://www.novelsuspects.com/articles/a-brief-history-of-detective-fiction/ https://www.theguardian.com/books/2023/dec/04/arthur-conan-doyle-secretly-resented-his-sherlock-holmes-creation-says-historian
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=33191
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/krimien-er-paa-vej-vaek-fra-sit-daarlige-ry
